Dine klagemuligheder ved rejse

Det er endelig blevet ferietid, og du glæder dig til at komme ud og rejse. Den gode feriestemning bliver dog hurtigt ødelagt, hvis du bliver mødt med forsinkelser, mistet baggage eller et beskidt hotelværelse. Når du bestiller en rejse, så forventer du selvfølgelig også, at forholdene er i overensstemmelse med den aftale du har indgået med rejseselskabet. Det er vigtigt at du som forbruger holder fast i den aftale der er indgået, for selvfølgelig har du ret til at forvente, at tingene er i orden. Du er i din gode ret til at kræve aircondition, minibar og rene håndklæder hvis du er blevet lovet dette, og du skal derfor ikke holde tilbage, hvis du bliver mødt at det modsatte.

Kend dine rettigheder og klagemuligheder som rejsende

Mange er ikke klar over, at det er muligt at klage over sin rejse. Det er vigtigt, at du som rejsende kender dine rettigheder, og du bør derfor altid tjekke op på dette, inden du rejser. Overholder rejseselskabet som du rejser med ikke det de lover, så skal de selvfølgelig høre fra dette. Det er dog vigtigt at skelne mellem de ting du kan og ikke kan klage over. Billeder på rejseselskabets hjemmeside er eksempelvis sjældent i overensstemmelse med hvad du ser, når du når frem. Dette er generelt for reklamer, og det er ikke noget man kan klage over.

Dog kan du klage over situationer, som er i uoverensstemmelse med hvad du er blevet lovet. Lover rejseselskabet eksempelvis, at der er aircondition, internet, fjernsyn, køleskab eller dobbeltseng på værelset, og der så ikke er det, så er du i din gode ret til at klage. Hvad der er blevet lovet på forhånd af dit rejseselskab, skal selvfølgelig overholdes. Lever hotellet, lejligheden eller teltet derfor ikke op til disse løfter, så kan du håndhæve dette. Du har som forbruger krav på, at værelset er rent og i samme stand som beskrevet i din aftale. Derfor kan du også klage, hvis der eksempelvis er meget beskidt på værelset.

Flyselskaber er ligeglade

waitMange er ikke klar over, at man ligeledes kan klage, hvis der opstår en uheldig situation i lufthavnen. Rejser du med fly, uden at det er en del af en pakkerejse, så har du mulighed for at klage til Trafikstyrelsen eller Forbrugerklagenævnet. Dette gælder eksempelvis hvis der mangler informationer når din baggage ikke dukker op, ved forsinkede fly eller hvis du generelt har fået en dårlig behandling. Mange ved heller ikke, at et flyselskab i EU, har pligt til at tage kontakt til hver enkelt passager og informere dem om deres rettigheder, hvis flyet bliver mere end tre timer forsinket. Her har du krav på at få udleveret hotelkuponer, madboner, betalt taxa til og fra hotellet og blive informeret om kompensation og refusion.

Problemet er dog bare, at mange flyselskaber ikke overholder disse regler. Der bliver ikke taget kontakt til passagerne, og derfor ender folk med blot at sidde og vente, uden at de kender deres rettigheder. Du kan selvfølgelig altid gå til flyselskabet og klage over manglende information, hvis dit fly er mere end tre timer forsinket. Det er selvfølgelig også anbefalet, at du gør dette først, inden du tager din klage til Forbrugerklagenævnet eller Trafikstyrelsen. Problemet med en klage til overnævnte instanser er nemlig, at du ikke som forbruger får noget ud af din klage. Flyselskabet får blot en advarsel og en løftet pegefinger. Brug derfor denne viden til at håndhæve dine rettigheder overfor selskabet, mens du er i lufthavnen. Så er der større chance for, at du får noget ud af din klage.

Vær opmærksom på, at der findes forskellige regler for henholdsvis flyture inden og uden for Europa, ligesom ovennævnte krav kun kan gøres gældende overfor et europæisk luftfartselskab.

Flere fordele ved pakkerejser

Hvis du har købt en pakkerejse, har du heldigvis flere muligheder for at klage end hvis du har købt din flybillet separat. Husk dog, at du altid skal tage din klage til rejsearrangøren først, inden du går til et klagenævn. Rejsearrangører tager nemlig din klage langt mere alvorligt end luftfartselskaberne, fordi der bliver slået hårdt ned på et selskab som udbyder pakkerejser, når der bliver klaget over dem til et klagenævn. Kommer din klage til Pakkerejse-Klagenævnet, så risikerer rejsearrangøren at få en bøde, hvis de ikke har gjort noget ved klagen til at starte med. Rejsearrangøren vil selvfølgelig helst undgå at ryge i klagenævnet, og derfor er der stor chance for, at de selv behandler din klage.

Posted in flyrejse, rejsetips

Annonce: