Gør din rejse miljørigtig

Der er mange måder hvorpå man kan gøre sin rejse mere miljørigtig både direkte og indirekte. Generelt er turisme ret skadeligt for miljøet, da det ofte betyder at folk rejser over længere afstande med enten fly eller bil. Du kan dog være med til at gøre en forskel, ved at støtte de miljørigtige initiativer som rejseselskaber og hoteller er med til at tage. Vælger du eksempelvis at holde din ferie på et klimavenligt opholdssted, så gør du både dig selv og din familie en tjeneste. Der er derfor mange gode grunde til hvorfor du bør gøre din rejse mindre skadelig overfor miljøet.

Vælg det rigtige flyselskab

planeeeeDet er på ingen måde miljøvenligt at rejse med fly – det kan man ikke komme udenom. Der findes dog flyselskaber, som gør en ekstra indsats for miljøet. Ved at vælge et klimavenligt flyselskab hjælper du miljøet indirekte ved at støtte op om gode initiativer, og dermed er du med til at sikre et lavere CO2-udslip. Thomas Cook Airlines er et eksempel på et flyselskab, som gør en ekstra indsats for miljøet. De var de første i industrien, som fik indkoblet en miljørigtig strategi, og de var derfor med til at sætte ordet klima på dagsordenen hos flyselskaberne. Andre flyselskaber som Spies og Star Tour har også en fantastisk klimapolitik, som er med til at sikre lavere udledning af drivhusgasser.

Når du skal bestille din rejse kan du tjekke om flyselskabet er blevet tildelt ISO 14001 certifikatet. ISO 14001 er en international miljøstandard, der bliver givet til virksomheder med en miljøledelse, der forstår at tænke bæredygtighed ind i hverdagen. Du kan derfor være sikker på at rejseselskabet gør en indsat for klimaet, hvis du går efter et selskab med et sådan certifikat.

Bo på det rigtige hotel

Igen er det en indirekte måde at hjælpe miljøet på, da det er hotellet, som har investeret i at blive miljørigtig. Du støtter dog klimaet ved at være gæst på et miljørigtigt hotel, da du biddrager til vedligeholdelsen af hotellet.

Der er meget stor forskel på hvordan miljøvenlige hoteller er. Nogle hoteller har fokuseret på at bruge svanemærkede produkter til rensning af deres pool, hvor andre har valgt at fokusere mere på økologi i restauranterne. Uanset hvad der er gjort for, at hotellet er blevet markeret miljøvenligt, så er der ingen tvivl om, at det er sundere og bedre for dig og dine familie at færdes på hoteller som går op i klima og økologi. Hoteller skal gøre en stor indsats, for at blive anerkendt som miljørigtige, og du kan derfor være sikker på, at der er gjort en stor indsats for klimaet, hvis du bor på et miljøvenligt hotel.

Der er mange hoteller rundt omkring i verden, som begynder at tænke bæredygtigt, og det gør de bestemt klogt i. Du vil som rejsende opleve, at flere og flere hoteller skilter med, at de er klimavenlige, netop fordi der er fokus på klimaet. De miljøvenlige hoteller får bedre og mere omtale, og derfor tager mange hoteller initiativ til at lave miljørigtige løsninger. For dig som klimabevidst rejsende er det jo fantastisk, fordi så er der flere hoteller at vælge imellem! Derudover kan du også finde inspiration til hvilke ændringer du selv kan foretage i hjemmet, når du færdes på hotellet. Det kan være alt fra brugen af sparepærer til køb af mad uden for stor brug af emballage. Det er nemlig vigtigt at vi lærer af hinanden og får inspiration, hvis vi skal gøre en forskel for klimaet.

Tænk miljørigtigt på ferien

Skal du på storbyferie, så kan du vælge at være aktiv, ved at gå rundt mellem seværdighederne. Det er en stor fordel for dig, da du gør dig selv en tjeneste ved at være aktiv, og på samme tid hjælper du miljøet ved at holde dig væk fra busser og taxaer. Når du opholder dig på dit hotelværelse, kan du ligeledes tænke over dit forbrug. Er det nødvendigt med tændt lys? Husker du at tage din oplader ud af stikket når du har brugt den? Er det nødvendigt med aircondition når du ikke opholder dig på værelset? Du skal blot tage din viden og dine erfaringer med hjemmefra, når du skal tænke miljørigtigt på ferien. Hvis det eksempelvis er en nødvendighed at købe vand på flaske, så gå efter de mærker som genbruger deres plastik. Den miljørigtige tankegang er den samme på ferien, som når du er hjemme. Du skal derfor ikke foretage dig de store ændringer når du er ude og rejse, og I skal derfor ikke gøre en ekstra indsats, når I skal holde en klimavenlig ferie.

Er du generelt interesseret i at passe på miljøet, så kan du også få inspiration eller gode idéer til hvad du kan gøre i hjemmet på hjemmesiden klima-og-miljoe.dk. Her får du gode råd til hvad du kan gøre for klimaet samtidigt med, at du skærer ned i dit forbrug og på den måde sparer penge!

Posted in Uncategorized

Annonce: