På pilgrimsrejse – hvad er nødvendigt at tage med?

Det er i dag blevet et stort hit med pilgrimsrejser. Mange bruger det som en afslapning, på trods af de lange daglige gåture. Men de lange vandreture er netop afstressende, da du får tid med dine tanker, og får mulighed for at nyde de fantastiske landskaber, som du passerer.

Pak let!

Når du bevæger dig ud på en pilgrimsrejse, er det meget begrænset hvad du kan tillade dig at pakke. Så hvis du er typen, som har svært ved at lade computeren og mobilen blive hjemme når du er på ferie, så er en pilgrimsrejsen en sikker vej væk fra arbejdet. Den mest kendte pilgrimsrute går fra det sydlige Frankrig til det nordvestlige Spanien. For mange år siden kaldte man på dansk denne rute for Jakobsruten, da rutens formål er at nå frem til Skt. Jakobs gravsted. Ruten er 800 km lang, hvilket ikke er atypisk for en pilgrimsrute. Det er derfor vigtigt, at man pakker let, når man skal vandre i 30 dage og kun har beskedne overnatningsmuligheder.

Vandretur

Det gyldne råd:

Et gyldent pilgrimsråd er, at man skal pakke hvad der svarer til 10 % af ens samlede kropsvægt. Alt undtagen vand skal indgå i disse kilo. Ud over sin rygsæk skal man bære på 1-2 liter vand. Der er rig mulighed for genopfyldning under turen.

Tøjet:

De fleste vælger at rejse i tiden hvor der stadig er varme i luften, hvilket selvfølgelig er meget fornuftigt. Når der er varme i luften er der mulighed for at pakke let tøj. Dog er det altid vigtigt at huske en let trøje, som man kan have på om natten, da nætterne har en tendens til at blive ret kolde. Når du skal være af sted i 15-30 dage, så skal du selvfølgelig ikke pakke tøj til alle dage. Hverken sokker eller undertøj skal heller ikke skiftes ofte, da din rygsæk da bliver for tung. En dyr backpacker-rygsæk vejer omtrent 1500-2000 g. Der er altså ikke mange gram at gøre godt med. Men følg dog stadig rådet, så bliver rejsen langt mere behagelig for dig.

Det er som sagt ikke tøjet du skal bruge dine gram på. Tag ikke mere end to par uldsokker og ca. 3 stykker undertøj med. Når du bruger det ene sæt, så hæng det andet til tørre. Derudover så tag kun nogle enkelte bluser med, et par shorts og et par lange bukser. Nattøj er også en god idé, da det bliver koldt om natten. Husk hele tiden på at vælge tøj, som er lavet af let materiale.

Til overnatning:

Det er forskelligt hvad folk ønsker at have med af sko. Vandrestøvler, som går op over anklerne er optimale, da de støtter foden. Man kan også tage nogle kondisko med. Det vigtigste er, at skoene kan ånde, så dine fødder ikke får det for varmt. Derudover skal de kunne klare forskellige slags terræn. Hav eventuelt også et par lette sko med til sovesalene. Du skal selvfølgelig også bruge noget at sove i. Tag en let sovepose og evt. et rescue sheet med (et stanniol-lignende lagen), som du kan bruge hvis du føler at det er mere hygiejnisk at lægge det på madresen. Dette lagen er ligeledes nyttigt hvis det skulle blive nødvendigt at overnatte i det fri. Har du ikke lyst til at sove med en trøje som hovedpude, så er der mulighed for at købe en oppustelig en i stedet.

Til hygiejnen:

Din toilettaske er mere personlig. Det er derfor forskelligt hvad folk vælger at tage med. Lad dog det unødvendige blive hjemme. Du skal ikke til fest, så øjenskygger, pudder, hårvoks og lipgloss kan du godt lade blive hjemme. Brug i stedet pladsen på:
• Tanbørste
• Tandpasta
• Børste
• Evt. barbergrej
• Evt. præventionsmidler
• Generelle hygiejneejendele
• Shampoo og el. sæbe
• Deodorant
• Solcreme
• Neglesaks og el. pincet til vabler
• Plaster
• Cremer til eksem eller andre udslæt
• Disinficerende væske
• Lommetørklæder (brug som toiletpapir)
• Myggespray

Et sted du virkelig kan spare på kiloene er dit håndklæde. Normale håndklæder bliver ofte rigtig tunge og fylder meget, når du har tørret dig med det. Et microfiber-håndklæde er derfor et must. Det vejer meget lidt, fylder næsten ingenting, har høj sugeevne og tørrer hurtigt.

Det praktiske:

Til sidst kan du også tænke på lidt praktiske ting. Det kan blandt andet være en god idé med en lille sweitzerkniv, en tallerken med bestik og evt. et plastickrus. Hvis du ønsker, kan du også medbringe en lille let jagtstol. Når der bliver tid til at slappe af, kan dette være rart. (Stolene kommer dog nok ud over de kilo du har at gøre godt med.) Det er derfor din vurdering om du ønsker at medbringe dette. Derudover er det rart med en lommelygte, (tag evt. mobil og oplader med. Mobilen kan bruges til mange ting i dag). Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du har dine papirer og penge tæt på dig. Pak dem evt. ned i en mindre pung eller anskaf dig et mavebælte.

Vi ønsker dig en rigtig god rejse! Har du oplevelser eller rejsetips omkring pilgrimsrejser, så smid en kommentar!

Posted in Alternative rejser, rejsetips

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

Annonce: