Rejseforsikring – hvorfor og hvornår?

Rejser du til udlandet, er det altid en god idé med en rejseforsikring. Det er rigtig ærgerligt ikke at være forsikret, hvis du pludselig bliver syg, kommer til skade eller mister din bagage. For så bliver regningen pludselig dyr, hvis du selv skal betale for behandling, eller skal til at købe nyt tøj og toiletsager.

Hvorfor er det nødvendigt?

sygDet gule rejsesygesikringskort gælder kun for sygdom og hjemtransport. Derudover gælder det kun inde for de europæiske grænser, og forsikrer dig kun hvis du er på ”ren” ferie eller en studierejse. I mange situationer er du altså ikke dækket, hvis du har valgt ikke at forsikre dig. Du vil f.eks. opleve, at rejsesygesikringskortet ikke dækker din hjemtransport hvis du skal sendes hjem som syg. Derudover dækker det ikke situationer som erhvervsrejser og ophold i udlandet. Du får ligeledes ikke erstattet de ting du måtte skulle købe, hvis din bagage er forsinket, og du får ikke erstattet de dage på din ferie du mister ved at være syg.

Rejser du som ung, og skal på ferie med vennerne, så kan det ligeledes være en god idé at overveje den dækning som omhandler privatansvar. Kommer du til at ødelægge noget eller skade nogen, så skal du selv erstatte. Dette kan du slippe for, hvis du køber en rejseforsikring.

Det er især vigtigt at understrege at du slet ikke er dækket uden for Europa, hvis du skulle være så uheldig at komme til skade eller blive rigtig syg. I lande som f.eks. USA, er behandling ekstremt dyrt, og det kan hurtigt komme til at ødelægge din ferie.

Hvad skal jeg ellers være opmærksom på?

Der er stor forskel på hvad en rejseforsikring koster. Hvis du skal købe til din familie, så bør du købe en anden type forsikring i forhold til hvad en person, som bor alene bør købe. En rejseforsikring dækker en hel hustand. Så hvis du køber til en hel familie, så kan det svare sig at købe den gennem det forsikringsselskab, man allerede har forsikring hos. Mange forsikringsselskaber tilbyder nemlig ikke en rejseforsikring, hvis du ikke har anden forsikring hos dem. Bor du alene derimod, kan det bedre svare sig at købe en rejseforsikring gennem et specifikt rejseforsikringsselskab.

Skal du på aktiv ferie, så er det vigtigt at tjekke om din rejseforsikring dækker denne type ferie. Det er med andre ord rigtig vigtigt at tjekke det der står med småt. Hvad dækker de enkelte forsikringer, og hvad dækker dit behov? F.eks. dækker den ene type rejseforsikring ikke erstatningsrejser hvis du brækker benet på en skiferie, mens den anden ikke dækker din bagage.

Hvad hvis jeg ikke har råd?

Mange, især unge, undgår helst at købe rejseforsikring da det er for dyrt. Eller måske virker det unødvendigt, og så vil man hellere bruge pengene på noget andet. Med det kan det nævnes, at det ikke er nødvendigt at købe en årsrejseforsrikring. Hvis du ikke rejse flere gange om året, så kan det ikke svare sig, at forsikre sig året rundt. Du kan i stedet købe en enkeltrejseforsikring, og på den måde, tilpasse den de enkelte rejser. Uanset hvad, så er det vigtigt at huske på, hvor dyrt det kan blive, hvis du kommer ud for et uheld og ikke er dækket af det gule rejsesygesikringskort. Når dette er sagt, som må du selv lave en vurdering af, hvor vigtigt du synes forsikringen er.

Bemærk, at research til artiklen er foregået forud for dens publicering. Rejse-og-ferie.dk kan derfor ikke stilles til ansvar for eventuelle ændringer. Det er derfor altid en god idé at tjekke op på reglerne omkring rejseforsikringer, da der kan forekomme ændringer med hensyn til dækning og det gule rejsesygesikringskort.

Posted in charterrejse, flyrejse, rejsetips

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

Annonce: