Top 5 bedste steder at shoppe i Europa

Mange faktorer spiller ind, når man skal bedømme de bedste shoppesteder i Europa. Enhver bedømmelse her er subjektiv, hvilket er vigtigt at pointere, da der sikkert er mange som mener det modsatte. Derfor er det ligeledes vigtigt at bedømme de enkelte steder ud fra nogle bestemte faktorer, som gør stedet unikt.

Hvad er vigtigt at tage højde for, når man skal vurdere?

• For det første er det vigtigt, at stedet er let tilgængeligt. Mange outlets ligger f.eks. længere væk, og er derfor svære at komme til. Ofte vil transporttiden være for lang til at kan svare sig at tage af sted.
• For det andet skal stedet være hyggeligt. Der skal være en god atmosfære, så man får lyst til at gå rundt der. Beskidte gader trækker opmærksomheden væk fra butikkerne.
• Sidst men ikke mindst skal udvalget af butikker være stort. Ellers vil det ikke tilfredsstille mange shopping-hjerter.

1. London – Centrum

London kommer med det samme frem, når du spørger folk, hvor de bedst kan lide at shoppe. Og det er der mange gode grunde til. Londons gader er velkendte, og minder til dels om København. Forskellen er dog, at butiksudvalget er langt større. Londons centrum er fyldt med fantastiske butikker, som ligger spredt ud mellem de større gader. Ikke nok med at gaderne indeholder de mest kendte butikker, som med stor sandsynlighed rammer en bred forbrugergruppe, så er butikkerne også utroligt store. Tid kan du næsten ikke få nok af, når du bevæger dig gennem Londons butikker. En butik Som Nike tager i sig selv en time at se igennem, hvis du blot er en smule interesseret i sportstøj. Det samme gælder for butikker som Zara, Abercrombie&Fitch og Urban Outfitters.

Gaderne er rene, og det er derfor rart at gå rundt og nyde byen. Derudover har Londons etniske befolkning sat deres præg på byen. Der er et stort udvalg af restauranter, caféer og pubber, hvor du kan spise alt fra den traditionelle Fish’n’chips til thailandske og indiske retter. Sidst men ikke mindst er det værd at nævne, at Londons offentlige transport er fantastisk. Busser og metro kører stort set hele tiden, og ventetiden er derfor minimal. Så uanset hvor du bor i London, så kan du hurtigt nå frem til centrum og få fyldt hænderne med shoppingposer.

2. Barcelona – C/Avinyo

ShoppingSom nummer to på listen, har vi Barcelonas berømte shoppegade, som ligger i centrum af byen. Det er udendørs, så man har mulighed for at nyde solen om sommeren, når man render rundt i den lange shoppinggade. Udvalget af butikker er enormt, og forskellige stilarter bliver her repræsenteret. Ud over standardbutikkerne, tilbyder gaden også alternative butikker, som vi ikke ser hjemme på Strøget. Omgivelserne er fantastiske, og gaden er utrolig smuk. Udvalget af restauranter er en anelse turistede, så spar plads i maven til de lækre is-huse, der ligger rundt omkring! Den offentlige transport er ikke ligeså udbredt i Barcelona som den f.eks. er i London, men gaden er nem at finde, hvis du kommer med en bus ind mod centrum. Gaden er bred, så der er masser af plads til dig, som kommer slæbende på lidt for mange shopping-poser.

3. London – Portobello Road

Er du til en lidt anderledes shoppingoplevelse, så vil du uden tvivl bliver forelsket i Portobello Road, som ligger i London. Det er en gade fyldt med second-hand butikker, antikvarer og små kaffesteder. Butikkerne har tøj, som du uden tvivl ikke finder andre steder, så hvis du ønsker at skille dig ud, så er dette det rette sted at købe tøj. Gaden er ret lille, så det er værd at besøge stedet ude for sæsonen, så du har en chance for at nyde gadens atmosfære, som hurtigt sætter sig i dig. Metroen går direkte derud, så du skal ikke gå mange meter, før du når starten på gaden. Stedet er fantastisk hvis du elsker antikke varer og unikt tøj. Gør dig derfor den tjeneste at besøge dette hyggelige sted i hjertet af London.

4. Rom – Centrum

Er du også til kunst og kultur, så vil Roms shoppingmuligheder ligge øverst på din liste. Roms centrum med Trevi-fontænen og den Spanske Trappe indeholder en håndfuld af de mest kendte butikker, som tiltrækker en bred forbrugergruppe. Dét, som gør Rom til et fantastisk sted at shoppe, er dog de små butikker, som du møder på din vej ned gennem de mindre sidegader. Her finder du små butikker med hjemmelavede smykker, delikatesser og farverige tørklæder. Så uanset om du er til de kendte mærker eller de mindre butikker, så er Rom et sted for dig. Derudover er omgivelserne uden sammenligning, og maden er fantastisk. Metroen stopper ved de fleste seværdigheder, så du er aldrig langt fra en fantastisk oplevelse.

5. Paris – Avenue des Champs-Élysées

Er du interesseret i dyre tøjbutikker og luksuriøse forretninger, så er denne gade stedet for dig. Gaden strækker sig fra Concorde-pladsen til Triumfbuen, hvor der om sommeren også bliver afholdt den sidste runde af Tour de France. Den vestlige ende er fyldt med dyre og lækre butikker, hvor de mest luksuriøse mærker er repræsenteret. Derudover finder du overdådige restauranter, bilfirmaer og biografer. Udsigten er fantastisk, og Paris er en dejlig by. Transportmuligheden udgøres igen af et metrosystem, som stopper omkring de fleste seværdigheder.

Der er heldigvis masser af muligheder for shopping i Europa, og især i storbyerne findes der ligeledes masser af indendørscentre, hvis vejret ikke passer med en tur på gaden. Der er stor mulighed for at få tilfredsstillet sin shoppinglyst og på samme tid få en oplevelse ud af det.

Posted in rejsetips, Storbyferie