Ventetid i lufthavnen – hvad skal vi lave?

Flyet er forsinket, og I skal derfor spilde flere timer i en dødssyg lufthavn. Hvordan får man timerne til at gå?
Uanset hvad grunden er til den lange ventetid, så er kedsomhed noget af det værste. Holder man sig ikke beskæftiget, så snegler minutterne sig af sted, hvilket især er en fare, hvis der er mindre børn i familien.

Kig jer omkring

LufthavnLufthavne er vidt forskellige. Nogle steder er proppet med butikker og spisesteder, mens andre ikke består af andet end en rækkevis af terminaler proppet med utålmodige mennesker. Er I nogle af de heldige, som er landet i en lufthavn af første kategori, så virker ventetiden ikke så slem. Kig butikkerne igennem, også dem, som ikke virker så interessante. Måske finder I noget spændende? Derudover er det altid en godt idé at bruge tiden på måltider, da det samler familien, og får børnene til at sidde stille. Uanset hvilken lufthavn I sidder i, så er det en god idé at anskaffe sig noget mad, så I har noget at hygge med.
Derudover så kig efter vinduer. Er der et sted hvor I kan se flyene lette og lande? Dette vil hvert fald være en spændende oplevelse for børnene.

Tænk kreativt

Det er stort set altid muligt at anskaffe sig et spil kort i lufthavnen, så spørg omkring, hvis I ikke selv har et sæt med. Der findes hundredevis af forskellige kortspil som både voksne og børn kan være med til. Hvis I mangler inspiration, så find på jeres eget spil, eller gå på nettet og få inspiration: http://www.spillemagasinet.dk/spilleregler/kortspil/.

Hvis kortspil og ludobrikker bliver en lidt for kede underholdning i længden, så brug teknologien i stedet. De fleste ejer i dag en smartphone, og nogle er måske så heldige at de besidder en iPad. Hvis der er adgang til nettet, så find sjove videoer på Youtube eller følg lidt med i hvad der sker derhjemme. Ellers har I selvfølgelig mulighed for, både at se film og spille spil på jeres telefoner.

Slap af

Rejser I uden børn eller rejser du alene, så er en god bog eller en krydsogtværs altid en god måde at bruge tiden på. Mange mindre kiosker i lufthavnene giver mulighed for køb af dette, hvis du ikke selv har en bog eller et magasin på dig. Sæt musik i ørene hvis dette er en mulighed, find et behageligt siddested og slap af. Luk øjnene lidt hvis ventetiden er lang. Køb lidt lækkert eller en kop kaffe. Så skal tiden nok gå hurtigere.

Posted in flyrejse, lufthavne, rejsetips

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

Annonce: